Tillykke til...

..Mig selv!
Jeg er kommet ind på Københavns Erhvervsakademi og jeg er OVENUD lykkelig! Jeg både skreg og græd af glæde da jeg så kuverten i postkassen - det er fuldstændig syrealistisk at jeg kom ind. Lille mig - ud af 500 ansøgere og med en chance på 1:3 - Holy christ! Så de næste 2 år skal jeg have min popo plantet i KBH Ø og forhåbentligt får vi en lejlighed så jeg ikke skal pendle herude fra 'Lars tyndskids mark'!
Men er næsten overbevist om at alt mit held er opbrugt, eftersom jeg kom ind, så forventer ingenting. Alt lid er sat til kæresten! Haha! Hvad med jer derude, er der nogle af jer der er kommet ind på det i søgte (hvis..i søgte) ? :)

VILD MED DYR

Dét blad abonnerede jeg på i folkeskolen og jeg elskede det! Jeg tror stadig at jeg ville elske det, men i stedet bruger jeg tiden på min egen kat eller ser animal planet - eller det nye danske program, dyrenes helte. Jeg elsker dyr - og håber inderligt at danmark udvikler sig til at blive lidt mere ala USA hvor der er dyrepoliti og man generelt går mere op i dyrs rettigheder. Men jeg vil dog indrømme, efter at have set Dyrenes helte, så er jeg blevet lidt mere tryg - jeg anede ikke de tog ud og reddede en lille due f.eks.. Dét synes jeg er så stort - og jeg ville ønske at jeg havde psyke til at gøre det - men jeg ville tude hver gang jeg fandt et dyr i nød. Et af mine største ønsker er at hjælpe dyr eller at være dyrelæge - men jeg ved med mig selv at jeg vil stå og græde hver gang jeg skulle tage mig af et skadet dyr eller endnu værre; aflive det!
Jeg har selv fået aflivet 2 hunde i min levetid og det er virkelig ikke rart. Vores første hund var en Grosser münsterländer, hvis far var Europas største (mener jeg det var) - men så blev vores voksen, og tog hans plads - og han var alt for stor og stærk og ustyrlig - så vi aflivede ham - i stedet for at finde et andet hjem til ham, på en gård fx hvor han kunne være fri. Vores anden hund blev aflivet pga. sygdom (hun var gammel) og det var nok det hårdeste jeg nogensinde har oplevet. At stå og se ens familiemedlem sove ind - vil gøre alt for aldrig at opleve det igen!
Nu har vi så en dejlig kat - og jeg frygter simpelthen sådan at den dag vi lukker ham ud så bliver han kørt ned - ligesom katten i dyrenes helte - men han kan jo ikke blive inde for evigt, eller hvad? Han løber rundt ude i vores have, så helt indekat er han jo ikke. Og ved jo godt det er den risiko man løber når man får en kat - men jeg har bare ikke lyst til at løbe den. Er det egoistisk eller må man godt tænke bare lidt på sig selv i sådan en situation? Tror ikke jeg nogensinde vil kunne sove ordenligt hvis jeg vidste han løb rundt ude på vejen!

Åh.. Sikke tanker jeg gør mig efter et enkelt afsnit af dyrenes helte! Men for dælen, hvor er de fantastiske! Og endnu mere fantastiske i USA! Meningen med det her indlæg er nok bare at få frem at man skal holde af sine dyr mens de er her - og behandle dem med lige så stor respekt som man behandler mennesker! Jeg hader (virkelig - hader!) mennesker der mishandler dyr eller på anden måde gør dem ondt - de burde få samme behandling x 10! Og jeg hader vores land for ikke at have dyrepoliti der tager rundt og putter dyremishandlerne bag tremmer! Håber at jeg en dag vil komme til at hjælpe nogle dyr - på den ene eller den anden måde! :)

ELLERS ANDET?

Jeg gik i butikken nytårsaften og ryddede op efter en halv-travl dag fyldt med kunder der var i tøjkrise til den store aften, og pludselig siger en ung pige til mig: "det er godt nok et utaknemmelig job du har dig, hva?" Jeg spørger så hvad hun mener og hun forklarer at det da er et super øffern job jeg har mig, sådan at gå og rydde op efter alle de folk der smider tøj på gulvet osv.. Og ja, hun har da egentlig ret?

Jeg har aldrig (læs: ALDRIG) nogensinde i hele mit liv smidt tøj på gulvet, i prøverummet, på borde osv. eller hængt tøj forkert på plads, "glemt" det i prøverummet eller på nogen anden måde skidt på butikspersonalet i diverse butikker jeg har handlet i. Jeg kan simpelthen ikke få ind i mit (åbenbart mikro) lille hovede hvordan folk kan være så egoistiske bare at tænke:

"jeg har prøvet 16 ting(som iøvrigt er 9 over det tilladte) og jeg synes da ærlig talt at den travle pige i prøverummet skal have lov til at samle ALT op fra gulvet og hvis jeg endda krøller tøjet sammen, vender det med vrangen ud af og MASER det ind i hjørnet ved spejlet - så bliver hun ekstra glad. Især fordi at da jeg gik ind i prøverummet svarede jeg glad "ja selvfølgelig" til at hun sagde jeg skulle tage tøjet med ud"....


Når jeg står og smiler til de folk der skal ind og prøve tøjet er min eneste tanke "hvis du lader det ligge smadrer jeg dig"! Er jeg negativ? Pessimist? Eller bare træt af at blive trådt på EVIG eneste dag? Og så er der vel nogle der vil sige at jeg bare kan lade være med at stå i butik - JA om ½ år er jeg DONE - men det er vel ikke for meget forlangt at blive behandlet ordenligt? Prøv at sæt jer ned og tænk over det her:

Folk tisser i prøverum
Folk skider i prøverum
Folk knækker sig i prøverum
Folk boller i prøverum (der er endda guides til det på nettet, tak)


Jeg rydder op. 
"Hav en god dag og kom endelig igen i morgen"! 

Når mødre kommer med deres børn og skal prøve tøj lader de næsten ALTID tøjet blive liggende/smidt/hængende i prøverummet og når de så forlader den kan man høre barnet sige "mor skal vi ikke have tøjet med ud?" og moren siger "nej!" eller "det lader vi ligge til damen" - Og så er det man tænker: Hvordan skal børnene NOGENSINDE blive anderledes end deres egoistiske forældre når de bliver opdraget på den måde? Fædre derimod er stort set altid meget høflige/hjælpeløse og tager alt tøjet med ud igen og er meget hjælpsomme - måske de burde lære deres modpart lidt? (Nu generaliserer jeg, det ved jeg - men bare for at ridse det op!)


Jeg tror simpelthen ikke på at disse typer mennesker, som er så ligeglade med mig/tøjet/andre mennesker der skal ind efter, er særligt veludviklede? Er det de mennesker der bestiller et bord på en restaurant (dyr eller billig), bestiller mad og åbner munden og venter på at tjeneren skal made dem? Tjeneren er i et servicefag - det er jeg også. Jeg mader gladeligt kunder hver dag, bare så de ikke skal overanstrenge sig og tage sit eget tøj med ud af prøverummet. 

Måske jeg burde blive tjener? 

REAL OR FAKE?

Jeg sad i mine egne tanker her den anden aften og kom til at tænke på det store emne "naturlig skønhed" og om man er falsk eller ej. Og hvad er definitionen på falsk overhovedet? Hvis det er at man kun er naturlig hvis man absolut intet udover dagcreme har i hovedet, hvor mange procent af de danske piger er så naturlige? 

Jeg indrømmer gerne at et af mine største ønsker er at være naturlig smuk - dvs. at kunne smile når man kigger sig selv i spejlet uden makeup (og ikke ligesom mig; skynde sig at gå!) Og jeg tror absolut ikke at jeg er den eneste der har det sådan? Desværre er det meget få der er så naturligt smukke - men nogle er virkelig - hatten af for dem (og deres gener!) 


Så i sidste ende er vi vel (næsten) alle "falske"? Jeg mener ikke der er noget galt i at gå med makeup - absolut ikke, jeg bruger det selv konstant - men hvis man tænker over det - så er forskellen jo ret stor? Selvfølgelig bliver jeg ikke en anden - det er jo mest i øjnene forskellen ligger. Men når en fyr f.eks. siger "jeg vil have en naturlig pige" - vil han så have sådan en der er naturlig smuk eller en der bare ikke er klistret til med makeup? 


Jeg mener... Jeg håber da ikke at der er særlig mange andre end min kære kæreste der måske kan synes jeg ser flot ud uden makeup, fordi - helt ærligt - det gør jeg ikke. Fik lidt sjov ud af det og lavede en lille billedeserie der viser en meget fin udvikling i mit ansigt inden en bytur. Og ærligt - hvad ville i foretrække? ;)

Naturligt; uden noget som helst - med vådt hår!

Med foundation og concealer;

Med eyeliner og bronze-pudder;

Med en smule optegnede bryn og øjenskygge;

  

Mascara, rouge og glattet hår;

Klar, parat - fake? 

Jeg sætter min buks.....

...som jeg vil! Grundet tøjskift, stod jeg uden trøje tidligere i dag iført min kærestes joggingbukser - hvor ømt det nu end må ha set ud - og så kigger han på mig og siger "de sidder vist lidt højt hva?"........ Derefter spørger jeg selvfølgelig hvad han mener og inden han når at svare siger jeg at de sidder helt aldeles normalt og at jeg hader hængerøv.. Går i forsvars-mode og tænker "Højt oppe? Jeg skal gi dig højt oppe, med camel toe og det hele"... Men hvad er der nu med det? Der er altid så megen snak om hvor man sætter bukser osv, og er ideen med det ikke bare at man sætter dem hvor man vil? Det er jo efterhånden nogle år siden at moden hed "lynlås; 2 cm - maveskind/røvsprække blottet; 10 cm" (jeg har selv været der!!!!). Selvfølgelig er der stadig nogle 15-17 årige der render rundt i et par killah eller miss sixty bukser med über lav talje, men ellers, så er moden da efterhånden gået i den retning der hedder "10 cm under navlen og op" - eller hvad? Jeg, personligt, foretrækker at de sidder lige under navlen. Lige på det bredeste stykke;) Og mine strømpebukser bliver da også bare lige hevet op for hele femøren. Og hvorfor ikke? Hvis man begynder at bøje dem ned, UANSET hvor tynd man er, så kan man ikke undgå bildækket rundt om - og hvis man er tynd så er den selvfølgelig mindre, MEN den er der. Og det ser jo dumt ud?  Det samme synes jeg også om hvis man har undertøj på der er for småt og det bare strammer fuldstændigt ind så man næsten har ondt af personen! Men okay, det er jo en evig diskussion  - fordi alle folk ser jo forskelligt på det. 

NÅ! Udover dette så vil jeg lige vise 2 ting som jeg fandt i dag her i Roskilde. Gina Tricot havde en fin rød bluse til 129 - og det er jo meget svært at modstå, ikke??? Plus så måtte jeg eje en chunky kæde nu når det er så chick. Eller hvad man siger. Den er lidt stor, men tror at til det rette at den er fed. Især nu her til jul og nytår! :D

 Og nej, jeg er ikke krumrygget fordi den er tung (den vejer intet næsten) - er bare lidt småpukkel-agtig på billedet;)

Selvrespekt, kvinde!

Hvor er jeg træt af at kigge på halvnøgne piger i nattelivet. Hvor blev selvrespekten af? Hvor blev den lille indre stemme af der siger; "fræk med måde"?
Personligt kan jeg ikke se det fede i at stå på fx en stripperstang med en form for kjole (top nærmere) og flashe så meget at man kan konkludere at de nok døjer med at deres g-streng kravler op i revnen! 
Jeg gider ikke glo på dit skræv, pigebarn!
Og ja, nu lyder jeg gammel - men men.. jeg har aldrig i mit liv nedværdiget mig til at trække i så lille et kostume at selv folk i køen på gaden kunne holde øje med om hvor vidt frontpartiet falder ud af den i forvejen for lille bh eller om jeg nu havde fået tørret mig ordenligt.... 

Hvor er selvrespekten for en forholdsvis flot og måske intelligent pige med alt for store silikonebryster (ja, det er stadig in), der vælger at lave en offentlig lapdance på en fyr, iført en minimal kjole spændt ud til bristepunktet, og sætte sig oven på ham og hive ned og flashe...alt? 

Hvornår er vi kommet dertil? Er en stripper nu ikke noget man betaler sig til længere? 
Går man nu bare ind på et diskotek og finder en fuld nok pige der er villig til at udstille sig selv på en måde, der får luderne på istedgade til at ligne en flok velklædte og intelligente individer.
Hvor er det sørgeligt at være vidne til en pige der står og danser på et podie og ikke har nogen ide om at hun viser hele diskoteket sin flotte satin lysegrå g-streng med blonder på! Halvdelen gør nar ad hende og halvdelen holder kæft! Gør hun det med vilje eller er hun bare så dum at hun ikke tænker så langt? 


Er nogle piger så dumme at de ikke selv kan regne ud hvordan de fremstiller sig selv?

Det kan virkelig irritere mig. Piger i så gyselige og høje sko at det får playboymodellernes sko til at ligne en pensionistkollektion. Hælen er så lille og tynd at den næsten kan blive kategoriseret som et ulovligt våben (ja, man kan trampe folk i øjet f.eks) Hældningen på stilletterne er jo over den tilladte grænse næsten - deres gang bliver som en fugl der vralter.. DE LIGNER JO IDIOTER!? Krigsmalingen er fæstnet så godt til huden at selv en rystepudser ikke kan fjerne det inderste lag! Håret er afbleget så meget at det næsten selv skriger om hjælp og det er krøllet, touperet og tilsat så meget hårlak at det næsten ligner en paryk... Hvad prøver de at skjule?  Vi er jo ikke blinde... Det er som om at nogle bare prøver at kompensere for det de mangler - "perfekt skønhed"..


Suk. Få nu øjnene op!