lørdag den 22. januar 2011

REAL OR FAKE?

Jeg sad i mine egne tanker her den anden aften og kom til at tænke på det store emne "naturlig skønhed" og om man er falsk eller ej. Og hvad er definitionen på falsk overhovedet? Hvis det er at man kun er naturlig hvis man absolut intet udover dagcreme har i hovedet, hvor mange procent af de danske piger er så naturlige? 

Jeg indrømmer gerne at et af mine største ønsker er at være naturlig smuk - dvs. at kunne smile når man kigger sig selv i spejlet uden makeup (og ikke ligesom mig; skynde sig at gå!) Og jeg tror absolut ikke at jeg er den eneste der har det sådan? Desværre er det meget få der er så naturligt smukke - men nogle er virkelig - hatten af for dem (og deres gener!) 


Så i sidste ende er vi vel (næsten) alle "falske"? Jeg mener ikke der er noget galt i at gå med makeup - absolut ikke, jeg bruger det selv konstant - men hvis man tænker over det - så er forskellen jo ret stor? Selvfølgelig bliver jeg ikke en anden - det er jo mest i øjnene forskellen ligger. Men når en fyr f.eks. siger "jeg vil have en naturlig pige" - vil han så have sådan en der er naturlig smuk eller en der bare ikke er klistret til med makeup? 


Jeg mener... Jeg håber da ikke at der er særlig mange andre end min kære kæreste der måske kan synes jeg ser flot ud uden makeup, fordi - helt ærligt - det gør jeg ikke. Fik lidt sjov ud af det og lavede en lille billedeserie der viser en meget fin udvikling i mit ansigt inden en bytur. Og ærligt - hvad ville i foretrække? ;)


Naturligt; uden noget som helst - med vådt hår!
Med foundation og concealer;

Med eyeliner og bronze-pudder;

Med en smule optegnede bryn og øjenskygge;
  
Mascara, rouge og glattet hår;
Klar, parat - fake? 

2 kommentarer:

  1. Klart en spændende problematik du trækker frem der:) Nu tror jeg at alle og enhver er vante til make-up, men hvorfor og hvordan er der egentlig forskel på det at farve sit hår og at få injiceret botox? Begge dele er semi-permanente tiltag, men de fleste syntes jo nok (endnu ihvertfald) at hårfarve er del af en helt almindelig skønhedsrutine, mens botox endnu er sådan lidt marginaliseret som et noget større "indgreb". Synes det er enormt spændende at se, hvordan disse grænser konstant rykker sig for os! Synes også det er lidt tankevækkende at de fleste tit ikke kan se forskel på, hvorvidt jeg har makeup på eller ej. Hvilket efterhånden har gjort at jeg faktisk kun går med lidt concealer og måske lidt blush, da der jo ikke er grund til at gøre noget ud af noget som folk alligevel ikke bemærker. Eller? Jeg synes du ser fin ud på alle billeder, men personligt foretrækker jeg et næsten makeupfrit ansigt - så synes nok bedst om billede 1 + 2....

    SvarSlet
  2. Ja, de fleste er jo vante til det - men stadigvæk synes jeg der kan være ekstremt forskel på med og uden (bare se på mig!) Men ja, alle ændringer på sit udseende er vel i bund og grund det samme, i hvert fald når det ikke er permanent, det er blot et spørgsmål om tid (tror jeg) før det bliver ligeså normalt at ændre læbestørrelse som hårfarve... Jeg kan godt forstå du ikke gør mere ud af det når folk ikke kan se forskel - hvis ikke det var fordi jeg tit får af vide at jeg ligner én der ikke har sovet, ville jeg nok også droppe det. Selv om det skal siges at jeg i hverdagene ikke bruger mere end mineralpuder, blush og mascara, så helt slemt er det ikke. :) Men det er rart at høre at jeg dog ikke skræmmer folk på billede nr. 1 :)

    SvarSlet