Jeg gik i butikken nytårsaften og ryddede op efter en halv-travl dag fyldt med kunder der var i tøjkrise til den store aften, og pludselig siger en ung pige til mig: "det er godt nok et utaknemmelig job du har dig, hva?" Jeg spørger så hvad hun mener og hun forklarer at det da er et super øffern job jeg har mig, sådan at gå og rydde op efter alle de folk der smider tøj på gulvet osv.. Og ja, hun har da egentlig ret?
Jeg har aldrig (læs: ALDRIG) nogensinde i hele mit liv smidt tøj på gulvet, i prøverummet, på borde osv. eller hængt tøj forkert på plads, "glemt" det i prøverummet eller på nogen anden måde skidt på butikspersonalet i diverse butikker jeg har handlet i. Jeg kan simpelthen ikke få ind i mit (åbenbart mikro) lille hovede hvordan folk kan være så egoistiske bare at tænke:
"jeg har prøvet 16 ting(som iøvrigt er 9 over det tilladte) og jeg synes da ærlig talt at den travle pige i prøverummet skal have lov til at samle ALT op fra gulvet og hvis jeg endda krøller tøjet sammen, vender det med vrangen ud af og MASER det ind i hjørnet ved spejlet - så bliver hun ekstra glad. Især fordi at da jeg gik ind i prøverummet svarede jeg glad "ja selvfølgelig" til at hun sagde jeg skulle tage tøjet med ud"....
Når jeg står og smiler til de folk der skal ind og prøve tøjet er min eneste tanke "hvis du lader det ligge smadrer jeg dig"! Er jeg negativ? Pessimist? Eller bare træt af at blive trådt på EVIG eneste dag? Og så er der vel nogle der vil sige at jeg bare kan lade være med at stå i butik - JA om ½ år er jeg DONE - men det er vel ikke for meget forlangt at blive behandlet ordenligt? Prøv at sæt jer ned og tænk over det her:
Folk tisser i prøverum
Folk skider i prøverum
Folk knækker sig i prøverum
Folk boller i prøverum (der er endda guides til det på nettet, tak)
Jeg rydder op.
"Hav en god dag og kom endelig igen i morgen"!
Når mødre kommer med deres børn og skal prøve tøj lader de næsten ALTID tøjet blive liggende/smidt/hængende i prøverummet og når de så forlader den kan man høre barnet sige "mor skal vi ikke have tøjet med ud?" og moren siger "nej!" eller "det lader vi ligge til damen" - Og så er det man tænker: Hvordan skal børnene NOGENSINDE blive anderledes end deres egoistiske forældre når de bliver opdraget på den måde? Fædre derimod er stort set altid meget høflige/hjælpeløse og tager alt tøjet med ud igen og er meget hjælpsomme - måske de burde lære deres modpart lidt? (Nu generaliserer jeg, det ved jeg - men bare for at ridse det op!)
Jeg tror simpelthen ikke på at disse typer mennesker, som er så ligeglade med mig/tøjet/andre mennesker der skal ind efter, er særligt veludviklede? Er det de mennesker der bestiller et bord på en restaurant (dyr eller billig), bestiller mad og åbner munden og venter på at tjeneren skal made dem? Tjeneren er i et servicefag - det er jeg også. Jeg mader gladeligt kunder hver dag, bare så de ikke skal overanstrenge sig og tage sit eget tøj med ud af prøverummet.
Måske jeg burde blive tjener?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar