onsdag den 2. februar 2011

IKEA

Som overskriften så fint hedder, så tog vi lige et spontant smut til IKEA i dag, da vi jo skal til at have købt de ting vi mangler til vores kommende lejlighed (den vi ikke har endnu, altså!) Eller faktisk så mangler vi ikke de fleste af tingene, vi kan bare ikke lide det hinanden har i forvejen, så vi besluttede os for at købe noget fælles (ja de rige har råd.....) 
Nå men vi har besluttet at købe lidt hver måned, så det ikke bliver en stor engangs-afgift. I dag købte vi så et sofabord, et billede, en masse tubberware, opbevaringskrukker og stearinlys (nok mest til mig?) Synes sofabordet er rigtig fint fordi det er lidt anderledes - selv om det måske er lidt skrumlet. Der er desuden en glasplade foroven og nogle meget praktiske skuffer inden i selve bordet. (Så er mit lille problem "synlige dvd'er-fobi" væk!) Og derudover var det også det eneste bord vi kunne blive enige om. 
Hvor svært er det ikke lige at blive enige om hvordan ens hjem skal se ud, når man har to vidt forskellige meninger? Dét er ret svært, skulle jeg hilse at sige. Men mon ikke vi bliver enige til sidst?! Har bare en lille ide om at hvis man hver især har fundet en pæn lampe fx og man ikke kan lide den andens, så vælger man en helt 3.. Hader sådan nogle hjem hvor man bare kan se at det fx er pigen der har indrettet alt og kæresten bare lever/lider under romantiske temaer med blomster og lyserødt overalt! Eller omvendt (men hvor tit sker det??) 
Udover det så skal vi i næste måned have købt tv-bord og en masse andre småting. Vi havde ellers planer om spisebord, lamper osv. Men hvor fedt er det lige at købe det når man ikke ved hvordan ens lejlighed kommer til at være/se ud... Så det må lige vente! 

Håber at i har haft en god dag! ;)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar