Dét blad abonnerede jeg på i folkeskolen og jeg elskede det! Jeg tror stadig at jeg ville elske det, men i stedet bruger jeg tiden på min egen kat eller ser animal planet - eller det nye danske program, dyrenes helte. Jeg elsker dyr - og håber inderligt at danmark udvikler sig til at blive lidt mere ala USA hvor der er dyrepoliti og man generelt går mere op i dyrs rettigheder. Men jeg vil dog indrømme, efter at have set Dyrenes helte, så er jeg blevet lidt mere tryg - jeg anede ikke de tog ud og reddede en lille due f.eks.. Dét synes jeg er så stort - og jeg ville ønske at jeg havde psyke til at gøre det - men jeg ville tude hver gang jeg fandt et dyr i nød. Et af mine største ønsker er at hjælpe dyr eller at være dyrelæge - men jeg ved med mig selv at jeg vil stå og græde hver gang jeg skulle tage mig af et skadet dyr eller endnu værre; aflive det!
Jeg har selv fået aflivet 2 hunde i min levetid og det er virkelig ikke rart. Vores første hund var en Grosser münsterländer, hvis far var Europas største (mener jeg det var) - men så blev vores voksen, og tog hans plads - og han var alt for stor og stærk og ustyrlig - så vi aflivede ham - i stedet for at finde et andet hjem til ham, på en gård fx hvor han kunne være fri. Vores anden hund blev aflivet pga. sygdom (hun var gammel) og det var nok det hårdeste jeg nogensinde har oplevet. At stå og se ens familiemedlem sove ind - vil gøre alt for aldrig at opleve det igen!
Nu har vi så en dejlig kat - og jeg frygter simpelthen sådan at den dag vi lukker ham ud så bliver han kørt ned - ligesom katten i dyrenes helte - men han kan jo ikke blive inde for evigt, eller hvad? Han løber rundt ude i vores have, så helt indekat er han jo ikke. Og ved jo godt det er den risiko man løber når man får en kat - men jeg har bare ikke lyst til at løbe den. Er det egoistisk eller må man godt tænke bare lidt på sig selv i sådan en situation? Tror ikke jeg nogensinde vil kunne sove ordenligt hvis jeg vidste han løb rundt ude på vejen!
Åh.. Sikke tanker jeg gør mig efter et enkelt afsnit af dyrenes helte! Men for dælen, hvor er de fantastiske! Og endnu mere fantastiske i USA! Meningen med det her indlæg er nok bare at få frem at man skal holde af sine dyr mens de er her - og behandle dem med lige så stor respekt som man behandler mennesker! Jeg hader (virkelig - hader!) mennesker der mishandler dyr eller på anden måde gør dem ondt - de burde få samme behandling x 10! Og jeg hader vores land for ikke at have dyrepoliti der tager rundt og putter dyremishandlerne bag tremmer! Håber at jeg en dag vil komme til at hjælpe nogle dyr - på den ene eller den anden måde! :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar