søndag den 27. marts 2011

I WANT

 
Exclusive Suri - dem vil jeg have!

Så er der endelig kommet en lidt mere budgetvenlig version af won hundred og vagabonds plataeu-sko. De er fra Nelly og er de ikke fine? De er 9 cm høje med 4,5 cm. plateau - ved ikke helt hvordan det skal forståes da der jo er plateau hele vejen hen, men dvs i realiteten er hælen vel 5,5 cm høj (og det er jo ikke så galt, vel?) 
Jeg skal i hvert fald have dem her d. 1 april (please, ikke vær udsolgte!) 

Én ting jeg bare tror (ved!) er super vigtigt med plateausko - eller bare sko med hæl generelt, er at størrelsen VIRKELIG passer. Jeg ligger selv mellem en 37 og en 38 og har rigtig svært ved at få sko der sidder godt på foden, da de enten er lidt for små, eller lidt for store - og i kan jo selv regne ud hvad lidt for store sko gør ved ens gang = jeg vrikker om SÅ tit. Hader  virkelig at skvatte i ny og næ offentligt, men det sker - tit.. 
Så jeg overvejer stærkt at tage dem i en 37 - så ved jeg de sidder fast. 

Er der nogle af jer der har prøvet dem? Eller ved om Nelly er små/store i størrelsen? :)

torsdag den 24. marts 2011

LÆKRE MEDINA


DANSK FASHION AWARDS 2011: ÅRETS VÆRTINDE ER... MEDINA!

.."Kim Grenaa, kreativ direktør hos konsulentbureauet GrenaaBuchard og DANSK Fashion Awards, siger: ”Vi er utrolig stolte af at kunne offentliggøre, at dette års værtinde til DANSK Fashion Awards 2011 er den talentfulde sangerinde Medina. Hun er uden tvivl én af den danske musikbranches vigtigste kunstnere, og dertil har hun opnået status som stilikon, både i forhold til hendes opsigtsvækkende påklædning på scenen samt hendes personlige sikre styling”.

Ud over at skulle underholde de 250 inviterede gæster vil Medina i løbet af aftenen fremvise 12 specielt fremstillede kjoler designet af nogle af Danmarks bedste designere.

Medina, der lige nu er på tourné i Europa, udtaler: ”Jeg er virkelig beæret over at få opgaven som værtinde til så vigtig en begivenhed, som DANSK Fashion Awards. Mode betyder utrolig meget for mig og er en fundamental udtryksfrom i forbindelse med min metier som kunstner”...."

Det kan vel næsten ikke komme bag på nogen at Medina er blevet udvalgt til dette i år - magen til større og mere lækker fashionista skal man lede længe efter! ;) Hvad siger i? Er i også helt vilde og glæder jer til at se alle kjolerne? Jeg ser i hvert fald frem til det, for synes altid at hun fyrer den totalt meget af - uanset hvad hun har på og hvad hun gør! 

Day 12 – A photograph of the town you live in.






Roskilde din gamle ..... jeg elsker dig! ;)

C.O.P.E.N.H.A.G.E.N

I dag besluttede min kære kæreste og jeg os for at tage et smut til københavn, og hvilken dejlig beslutning. Vi tog ud til fields og parkerede (billig parkering) og tog metroen videre til kongens nytorv og vandrede ned af en masse små gader og fik set en masse butikker jeg ikke anede eksisterede... Og så fandt vi en hyggelig cafe der hed Cafe Sommersko og snuppede os en frokost!


Og den bestod så for mit vedkommende af en laksesandwich med rygeost og salat. Den smagte fortræffeligt og ligeså gjorde kærestens gigantburger og fries - som jeg ikke lige gad tage et billede af ;) Et virkelig hyggeligt sted faktisk, Cafe Sommersko - det kan anbefales. 


Og mindsanten om vi ikke fandt Agnes Cupcakes lige på vejen - og så gik jeg jo helt i selvsving, da de jo er yderst ombloggede og åbenbart generelt meget populære, så jeg fik lokket kæresten med ind og vi valgte en cheesecake og en med mørk og hvid chokolade. Og folk har jo ret, de smager vidunderligt - virkeligt! Og de er helt klart de 30 kr. hver som de koster stykket. Men jeg er ikke så meget til kager i den dur, så jeg er glad for at jeg ikke bevægede mig ud i noget mere avanceret end min chokoladecupcake! ;) Fordi der er altså bare meget kage i sådan en lille fætter der når man først går i gang, haha!

Så fik jeg også købt nogle ting (selvfølgelig)... I H&M og Zara gik jeg på opdagelse og fandt disse ting.... :




Et tørklæde fra Zara (et alm. langt glatstrikket et) og en skjorte med nogle dejlige farver på og ligeså uld-kjolen. Sidstnævne er jeg dog lidt i tvivl om, da jeg ikke har så flotte overarme... Men det satser jeg på at der bliver lavet om på med mine mange fremtidige dates med Fitnessdk(!!) 

 Derudover kan jeg jo også lige vise jer nogle smykker som jeg stødte på/købte den anden dag: 



Ringen er fra Gina Tricot og Øreringene fra Pieces. 

onsdag den 23. marts 2011

VACATION

Jumpsuit, cardigan og tørklæde - H&M
He.. det ligner jeg har cameltoe, men det er synsbedrag, OKAY? 

Det er skønt at have ferie, er det ikke? Jeg elsker det i hvert fald - men når jeg så endelig har ferie - så keder jeg mig. Jeg mangler simpelthen noget at lave. Okay fx så har jeg meldt mig ind i fitnessdk igen - hurra, ja så skal der ske noget - men så var jeg da lige til hudlægen i går og fik fjernet en arvævs-knop (ja det lyder lækkert, ikke?) og skal gå med en støttestrømpe i en uge, så der røg dén beskæftigelse.. Udover det så er støttestrømper lig med old lady-lookalike. Nice, by the way!
Så nu er jeg løbet tør for ideer.. Hvad kan man lave? Udover at "tage ned og kigge i byen" eller gøre rent eller andet.. Der er jo ingen andre der har ferie på det hersens skæve tidspunkt! Og nå ja, selvfølgelig blogge - men det kommer jeg jo også fra fordi jeg er løbet tør for inspiration til ALT - virkelig....

Udover det så fik jeg rent faktisk lavet min tatovering nummer 3 i går - det var spændende, og en anelse ubehageligt pga. det var på indersiden af underarmen, men det var ikke u-udholdeligt. Den blev rigtig flot.
Jeg kom i tanke om derefter at jeg jo ikke havde fået vist min anden tatovering jeg fik lavet, så .. i får begge billeder nu!


DAY 11 – What’s in your makeup bag?


Det her er så hvad jeg har i min makeup-pung altid.. 
Ved siden af har jeg dog en øjenskyggepalette fra H&M faktisk - med 36 farver + en børste.
 Men det kan ikke være deri!

1) Match Perfection 2-in-1 concealer & highlighter fra RIMMEL
2) True Match Minerals fra L'OREAL
3) Bronzepudder fra H&M 
4) Fresh Picked Allover Colour Powder i farven "mixed berries" fra Clinique (Blush)
5) Børste fra Nilens Jord
6) Liquid Eyeliner i sort fra Maybelline
7) Eyelinere fra Gosh i farverne sort, stone, blågrøn og en brun (som ikke er på billedet)
8) Basis øjenskygge fra MaxFactor i farven "Almond" fra deres serie Earth Spirits! 
9) Mascara, Double Extension, carbon black fra L'OREAL. 


Det er sådan nogenlunde hvad jeg bruger til dagligt. Nogle af tingene bliver udeladt nogle dage og når jeg skal i byen bliver der måske givet lidt ekstra gas.. Men alt i alt ikke noget helt vildt! 

mandag den 21. marts 2011

DAY 10 – A photo of our favorite place to eat


Mit favorit sted at spise må være Gusto Giusto i Roskilde. Det er en mindre restaurant som serverer italiensk mad, som er en kombination af det klassiske køkken og grove krokøkken. Retterne man får er mange og små -  og tit og ofte hører der vinmenu til. Så får man måske 4-6 retter med et glas vin til hver ret.
 Det er fantastisk! Stedet er ubeskrivelig hyggeligt og betjeningen virkelig god! 
Helt sikkert et sted jeg ville spise hver dag, hvis jeg havde råd! 

Jeg kunne selvfølgelig også have valgt at vise jer et sted mit hjem hvor jeg elsker at spise - men truth is: der er ikke noget sted i mit hjem jeg elsker at spise, haha. Jeg elsker virkelig at spise ude - det er det bedste jeg ved. Elsker at smage nyt og lidt anderledes mad end dagligdagens kedeligheder! 

søndag den 20. marts 2011

DAY 9 – A photo of the item you last purchased


Købte disse støvler fra pieces for nogle af de penge jeg fik i fødselsdagsgave. (Resten af pengene skal gå til tatovering på tirsdag - spændende!) De er rigtig fine og er i sådan noget imiteret nubuck - og ca. 9 cm høje med 2 cm. plateau - så det er ikke så slemt! Rent faktisk så synes jeg de minder ret meget om Acnes Draw boots.. Men det er jo bare endnu en af de utallige kopier til os fattigrøve/nærrigrøve der ikke vil give så mange penge for et par sko ;) 

lørdag den 19. marts 2011

DAY 8 – A song to match your mood


Man kan måske diskutere om mit humør burde komme op i gear eftersom jeg skal til fødselsdag om nogle få timer - men elsker bare den her sang! <3

MASSER AF FARVER


Glæder mig virkelig til alle disse nye varer fra H&M kommer i butikkerne i løbet af marts/april. Det bliver så dejligt med en masse farver man kan mixe med basistøj. Vil faktisk gerne eje alle disse ting - især den blå buksedragt og den mønstrede nederdel. Det er så smukt! Men faktisk bare helst det hele... Elsker alle disse forskellige stilarter der kommer til foråret.. Og der kommer jo altid, hvid. Og det er virkelig helt hvidt - det er smukt. Og jeg ville ønske at jeg kunne iføre mig det og bare være smuk - men det ville jeg kun være den første time, og så ville jeg spilde på tøjet.. Det er lige som om at når jeg har hvidt på, så skal jeg spilde. Så hvidt er no go for mig, desværre :( SÅ jeg holder mig til farverne. Skønt:) 

X


Oh yeah.. Jeg følger med i Xfactor (ikke på den freaky måde som i at aflyse alt andet for at se det)... Men jeg gør det. Og jeg må indrømme at jeg blev grebet af stemningen sidste år hvor jeg var inde og se finalen med mit arbejde.. Og det var fedt - det var det.. Og ham jeg heppede på vandt - det var skønt! Og jeg havde faktisk lige overvejet at det kunne være skægt at tage ind og se finalen igen - bare fordi det er sjovt og en oplevelse.... Men så røg Patricia ud - og dermed grunden til at jeg ville have været der. Og så er det at jeg bliver en anelse harm. Hvor er det typisk, at danskerne - ja, jer! - kedelige mainstreame "jeg hepper på de unge fordi ...de er unge og ikke skiller sig ud"-danskere.. Hvor er det bare typisk at den eneste der virkelig har et talent ryger ud! Hendes stemme var jo fantastisk - og det udseende. Er helt sikker på at hun nok skal nå til tops - og måske...er det bedre at hun ikke når til tops via Xfactor, men ved at lave sit eget(?)! Måske er Xfactorvejen bare den nemme genvej - men det kan jo diskuteres. Jeg synes helt klart stadigvæk at hun skulle ha gået videre og så skulle babou(baboo?) ud - fordi magen til basimefterligning skal man da lede længe efter. Han er så forfærdelig irriterende at bare han åbner sin store mund, så bliver jeg sur. Og Sarah - ja hun er da sej, det giver jeg folk ret i. Og hendes stemme er fed! Men... som den vise skaldede mand sagde: hun kan ikke synge! Sådan er det bare. Hvem gider høre en plade med hende bagefter hvor hun råber 10 sange igennem? Og så ej at forglemme: Annelouise - hun er nu også meget sød. Hende hepper jeg på nu, næste weekend! ;)


X-factor i parken 2010 

fredag den 18. marts 2011

TØJKRISE

Okay, jeg sidder her og ser x-factor og så alligevel prøver jeg at vælge et outfit til i morgen hvor jeg skal fejre min fødselsdag med en masse venner og det er  virkelig svært... Jeg har to sæt som jeg skal vælge imellem og jeg kommer ikke til at se nogle veninder inden i morgen - og vi ved jo alle godt hvilket svar man får når man spørger hankønnet ikke? "Det ved jeg ikke/hvad synes du selv/jeg synes de er pæne begge sæt" eller noget helt andet som "skal du ikke have en top inden under?" eller "er det på mode"? SÅ nu spørger jeg jer... Hvis i ser bort fra skoene, som jeg måske skifter ud....... Hvilket outfit af nedenstående 2 skal jeg vælge? 






DAY 7 – Your dream wedding


Hvis jeg helt selv skulle bestemme så ville jeg giftes på en strand i fx. Caribien eller derovre af. 
Det skulle kun være de nærmeste der var inviteret og så ville man fejre det over en weekend. 
Kjolen skulle være en lang, hvid og let med helt tynde stropper og rund udskæring. Intet pynt eller perler eller noget andet. (For guds skyld, aldrig noget "diller daller" på mine kjoler!!) 
Jeg skulle have langt bølget hår der ikke var sat op, blot med lidt slør evt. OG så selvfølgelig bare tæer i sandet. Den (heldige) herre jeg skulle sige ja til, skulle selvfølgelig have jakkesæt på, men gerne med de to øverste knapper åben i skjorten, løst slips og bare tæer.. Og ja, der er så meget! 

Jeg håber bare at ham jeg ska giftes med er med på ideen ;) 

DEPEND NR. 229


Så lykkedes det mig endelig at finde en neglelak fra depend der erstattede nr. 189, som jeg skrev om i dette indlæg. Der er dog en smule glimmer i - men når nu jeg endelig har fundet selve farven - så er jeg ligeglad med glimmeret! ;) Så hvis nogle af jer går derude og irriterer jeg over at den flotte farve var udgået, så er løsningen her.. næsten;) 

torsdag den 17. marts 2011

PRESENTS



Har haft en rigtig dejlig fødselsdag.. Men man må sige at jeg har fået lidt høvl for vejret... Først solskin, så overskyet, så regn, så hagl og nu sne :) "Så jeg har nok været et styks forvirrende kvindemenneske mht. om jeg har været sød eller ej. Af gaver har jeg fået en masse penge (eftersom det var det jeg ønskede mig af alle) og så fik jeg Medinas bog, "Tæt på", D&Gs "Rose, the one" og de smukke håndlavede sølv-hjerter af min kæreste! Og kæden købte jeg for et gavekort som jeg fik af pieces pga. jeg fyldte år! (NICE kundeklub!) 
Alt i alt en spændende dag! ;)

DAY 6 – A photo of an animal you’d love to keep as a pet


Hvor ville jeg bare gerne eje en helt sort fransk bulldog. 
Det er nok verdens sødeste hund - på den lidt ualmindelige måde. 
Den grynter og snorker og har altid en lidt ru næse og så har den en total 
blottet mås - men den er herlig! (hunden, ikke måsen!) 
Og så vralter den lidt! ÅH, hvor sødt! 


BIRTHDAY GIRL


Buksedragt; Gina Tricot - Støvler; Pieces

22 år baby! Sådan! I dag er en herlig dag - for vejret er også okay godt (Og det betyder jo at jeg har været sød - det ved alle jo!) ;) ... Indtil videre har jeg fået nogle dejlige gaver - og der kommer sikkert flere senere.. Billeder skal nok komme! Om nogle få minutter vil jeg begive mig ud i Roskildes shoppingcenter numero uno "Ro's torv" og spise noget frokost med ham den kære:) Og så selvfølgelig kigge lidt ;) Dét må jeg godt - jeg har fødselsdag! Senere må jeg nok hellere bage en slags kage til hygge i aften - efter al den gode mad. :D
Håber i får en super dag - jeg gør i hvert fald! Ses ;)

onsdag den 16. marts 2011

DAY 5 - A photo of yourself 2 years ago.


Mig og min bedste ven i april 2009...
Et af de mange skøre billeder af os:) 

LADY IN RED

Glemte helt at lægge billeder ind med de røde bukser! Her er de så... Outfittet er fra i mandags...





Igen, et hurtigt rystet billede! Men smukke - det er bukserne!
Cardiganen er i øvrigt fra pieces og skoene fra s//bar.. :) 

tirsdag den 15. marts 2011

ÅRETS FØRSTE...

...dag med ballarina-sko! Og hvor var det dejligt! (Vil også lige pointere at jeg har fødselsdag om 2 dage OG har ferie i 2 uger fra i dag af!!!!)



Top: H&M, Bukser: H&MTrend, Blazer: Divided, Sko: Shoebiz! 

DAY 4 - Your favorite photograph of your best friend








Jannie Schmidt - du er en ener! 




mandag den 14. marts 2011

DAY 3 – Your idea of the perfect first date

En middag med efterfølgende biograftur tiltaler mig ikke synderligt meget når det gælder "første date" - og det kommer det nok aldrig til. Derimod en lang gåtur eller endnu bedre cykeltur (om sommeren selvfølgelig) i flotte naturomgivelser eller andet flot - det vil da være skægt!

Min første date med min kæreste var faktisk bare hjemme hos mig, og han ankom ved en 23- tiden pga. han havde været til fødselsdag og så sad vi i min seng og talte indtil kl. 04 - intet andet. Bare talte, grinte og lærte hinanden at kende. Det var nok det mest old school "første date"s koncept man kunne finde - ligesom i folkeskolen - men det virkede! Og det er indtil videre den bedste første date nogensinde ;)

Og nej, det siger jeg ikke bare fordi han er min kæreste nu - fordi den kunne jo ligesom god ha været gået galt.. Men for mig skal der ikke særlig meget til - hvis personen er den rette, er omgivelserne jo fuldstændig lige meget. Selvfølgelig kan jeg da godt trække den ud til og sige at den perfekte første date for mig er med Brendon Urie og ville foregå på taget af et højhus på Manhatten hvor vi ville sidde og snakke og spille musik natten lang under en klar stjernehimmel - men come on.... sker det nogensinde??? (Men det ville ikke være dårligt!)

søndag den 13. marts 2011

13 MARTS 2011


Skjorte fra H&M. (Og ja, jeg elsker ikke at rede seng!)